Artikler Billeder Forside Føl pics Links Tidl.Nyheder

Tidligere nyheder

Juli 2008

Juni 2008

Maj 2008

April 2008

Marts 2008

Februar 2008

Januar 2008

31. juli
Goodwood i dag

Moet Hennessy Fillies' Stks. - Lillie Langtry Stks.(Gr.3), 3-Å&Æ hp 2800m
Her red Alan Munro, som vi skal have fornøjelsen af på søndag i Klampenborg, vindende Gravitation (Galileo x Guaranda e Acatenango), der vandt med kort hoved før favoritten Folk Opera (Singspiel x Skiphall e Halling), på 3. pladsen fulgte Miracle Seeker (Rainbow Quest x Miracle e Ezzoud), 3,5 længde efter.

Audi Stakes - King George Stakes(Gr.3), 3-Å&Æ 1000m
Enticing (Pivotal x Superstar Leo e College Chapel) vandt med 1 længde før Masta Plasta (Mujadil x Silver Arrow e Shadeed), der havde 1,25 længde ned til favoritten Dandy Man (Mozart x Lady Alexander e Night Shift) på 3. pladsen.
Den vindende, 4-årige, hoppes mor var lynhurtig som 2-års og var placeret i Prix de l'Abbaye(Gr.1), desuden er det samme familie som Footstepsinthesand.

Dagens hovedløb: Goodwood Cup(Gr.2), 3-Å&Æ 3200m
Stayerkongen, den næsten uslålige Yeats (Sadler's Wells x Lyndonville e Top Ville) var naturligvis storfavorit og vandt med 7 lette længder før Tungsten Strike (Smart Strike x Bathilde e Generous), der havde yderligere 1,25 længde til Sagara (Sadler's Wells x Rangoon Ruby e Kingmambo).
Yeats er nu vinder af 13 løb i 20 starter og har indløbet over £ 1 mio. og han er som altid trænet af A. P. O'Brien og blev denne gang redet til sejr af Johnny Murtagh. Sagara's mor er søster til avlshingsten og Champion Spinning World.

New Approach nærmer sig comeback
Galileo-sønnen missede Irish Derby(Gr.1) på grund af en forstrukket muskel, men hestens træner Jim Bolger er begyndt at kigge på Derby vinderens næste start. Bolger har 4 løb i overvejelserne for sin øjesten, men hesten kommer kun til start i de 2 af dem.Det drejer sig om; Juddmonte International(Gr.1) 19. august, Irish Champion Stakes(Gr.1) 6. september, Prix de l'Arc de Triophe(Gr.1) og et Breeders' Cup-løb.

Første Black Type vinder til American Post
American Post (Bering x Wells Fargo e Sadler's Wells) vandt bl.a. Racing Post Trophy(Gr.1) i 2003 og Poule d'Essai des Poulans(Gr.1) - fransk 2000 G - i 2004 og har sin første 2-års årgang på banen i år.
Queen America (American Post x Gandelia e Ganges) vandt igår Prix des Jouvenceaux et des Jouvencelles(L) over 1400m, i en meget blød bane, på Vichy i Frankrig.

Goodwood igår

Vintage Stakes(Gr.2), for 2-årige over 1400m
10 startere, favoriten Orizaba (Orpen x Jus'Chillin' e Elbio) vandt med Frankie Dettori up, 1,25 længde efter fulgte Lord Shanakill (Speightstown x Green Room e Theatrical), som var hals før Sayif (Kheleyf x Sewards Folly e Rudimentary), der havde næse til Soul City (Elusive City x Savage e Polish Patriot), et kort hoved efter fulgte Shaweel (Dansili x Cooden Beach e Peintre Celebre) på 5. pladsen.
Vinderen er ud af en søster til Bay Empress (Empery), der vandt Brownstown Stks.(Gr.3), og til Dara Dee (Dara Monarch), der er mor til Beneventa (Most Welcome), der har vundet Dahlia Stakes(Gr.3) i 2003.
Green Room (Theatrical x Chain Fern e Blushing Groom), der er mor til Lord Shanakill, er søster til Spanish Fern (El Gran Senor). Spanish Fern vandt bl.a. Yellow Ribbon Stakes(Gr.1) før hun brækkede bækkenet på vej ud af startboksen til Breeders' Cup Fillies and Mares Turf(Gr.1) i 2000.
Sayif er halvbror til Hunter Street (Compton Place), der vandt Cornwallis Stks.(Gr.3) i 2005.
Soul City's mor, Savage (Polish Patriot x Special Meeting e Persian Bold), er placeret 2. i Moet & Chandon Rennen(Gr.2) som 2-årig
Shaweel er fra samme moderlinie som bl.a. Golden Opinion (Slew O'Gold x Optimistic Lass e Mr. Prospector) der vandt Coronation Stakes(Gr.1), før hun 3 uger efter var 2., slået med hoved af en af de bedste sprintere i mange år, Cadeaux Genereux i July Cup(Gr.1), 2,5 længde efter på 3. pladsen fulgte Danehill!

Sussex Stakes(Gr.1) er beskrevet på Skandinavisk Galopp

30. juli
Goodwood, England, på en god bane igår

Gordon Stakes(Gr.3), 3-årige over 2400m
6 startere, vinder blev Conduit (Dalakhani x Well Head e Sadler's Wells) for ejere og opdrættere Ballymacoll Stud, træner Sir Michael Stoute og Champion jockey Ryan Moore. Conduit var favorit og vandt med hoved før Donegal (Menifee x Vickey's Echo e Clever Trick), der var 1,5 længde før Hebridean (Bach x Delphinum e Dr. Massini).
Vinderen er ud af en søster til Spectrum (Rainbow Quest x River Dancer e Irish River), der vandt Irish 2000 Guineas og Irish Champion Stakes i 1995, begge Gruppe 1 og som i avlen endelig nyder stor succes, som far til Tartan Bearer (Spectrum x Highland Gift e Generous), der i år bl.a. var 2. til New Approach (Galileo x Park Express e Ahonoora) i Derby Stakes(Gr.1) på Epsom og siden var 3. til Frozen Fire (Montjeu x Flamingo Sea e Woodman) og Casual Conquest (Hernando x Lady Luck e Kris) i Irish Derby(Gr.1).
Conduit's fader Dalakhani (Darshaan x Daltawa e Miswaki) gør det allerede godt med sin første årgang, der er 3 i år og som sidste år bl.a. var placeret i Gruppe løb og indeholdt flere debut vindere. Allerede i år er der klassiske laurbær til hans afkom fx Moonstone, der er vinder af Irish Oaks(Gr.1) og var placeret 2. i Epsom Oaks(Gr.1) til Look Here.

Betfair Cup - Lennox Stakes(Gr.2), 3-Å&Æ over 1400m
9 startere, med hals vandt Paco Boy (Desert Style x Tappen Zee e Sandhurst Prince) før Stimulation (Choisir x Damiana e Thatching), der havde 2,5 længde til Dunelight (Desert Sun x Badee'A e Marju), på 4. pladsen et hoved efter fulgte Il Warrd (Pivotal x Demure e Machiavellian), der var 1,75 længde før favoritten Infallible (Pivotal x Irresistible e Cadeaux Genereux), der skuffede meget efter i de 2 seneste starter at have været 2. til hhv. Lush Lashes (Galileo x Dance For Fun e Anabaa) og Nahoodh (Clodovil x Mise e Indian Ridge) i Gruppe 1 selskab på hhv. Ascot og i Newmarket.
Vinderens fader, Desert Style (Green Desert x Organza e High Top) er fra samme familie som Barathea (Sadler's Wells) og er far til Gruppe 1 vinderne Bachir (dobbelt 2000 Guineas vinder, 2xGr.1), Next Desert (vinder af tysk Derby, Gr.1), Mandesha (3xGr.1) og Caradak.

Molecomb Stakes(Gr.3), for 2-årige over 1000m
Hamdan Al Maktoum's ejenopdrættede Finjaan (Royal Applause x Alhufoof e Dayjur) sejrede for træner Marcus Tregoning og jockey Richard Hills med hoved før Bonnie Charlie (Intikhab x Scottish Exile e Ashkalani), der havde 1,25 længde ned til Jargelle (Kheley x Winter Tern e Arctic Tern). På 4. pladsen fulgte Rievaulx World (Compton Place x Adhaaba e Dayjur) et hoved efter og 1,5 længde før favoritten Spin Cycle (Exceed And Excel x Spinamix e Spinning World) på 5. pladsen. Bonnie Charlie er fra samme familie som top sprinter Averti (Warning) og Spin Cycle er 3. Stakes hest fra moderen, i lige så mange forsøg.
Vinderen er fra samme familie som 1000 Guineas(Gr.1) vinder Lahan.
Finjaan's fader, Royal Applause (Waajib x Flying Melody e Auction Ring) er kendt som far til ofte tidlige og hurtige 2-års og er far til en enkelt Grade 1 vinder blandt sine 13 forskellige Gruppe vindere, som også indeholder en af de førende 2-års hingste i UK&Ireland, Acclamation.

25. juli
Peeping Fawn (Danehill) kommer efter sigende snart til start igen
Top hoppen der sidste år vandt hele 4 Gruppe 1 løb med runner ups i de 4 løb som; Allegretto, Mandesha, Light Shift og Speciosa, er fra samme fremgangsrige familie, som de danske avlshingste Dexterity (Kingmambo) og Simbad (Danehill).

Rip van Winkle
Cuis Ghaire's ubesejrede rekord på 3 sejre i lige så mange forsøg, blev stoppet på Leopardstown i Irland igår. Cus Ghaire (Galileo x Scribonia e Danehill) havde i sine sidste 2 starter vundet Gruppe 3 løb på bl.a. Ascot, hoppen mistede ikke noget ved nederlaget til en langt bedre klassehest. Vinder af de 2-åriges Tyros Stakes(Gr.3) blev Rip van Winkle (Galileo x Looking Back e Stravinsky), der vandt sin første start i Voldgiftsrummet, gjorde her sin 2. start og blev efter sejren med 1,25 længde øjeblikkeligt gjort til favorit til næste års 2000 Guineas Stakes(Gr.1), hos løbets sponsorer Stan James til 8-1.
Hingsten er opdrættet af Roberto Brogi, der også ejede og løb moderen i Italien, ejet af Mrs John Magnier, M Tabor & D Smith, trænes af Aiden O'Brien og blev redet til sejr af staldens førstejockey Johnny Murtagh.

20. juli
Hopperne på Skovlund er opdateret:
LB Seawing er drægtig med Itsabrahma (Kind of Hush)
Satanic er drægtig med Final Appearance (Sadler's Wells)
Park Lane er drægtig med Final Appearance (Sadler's Wells)
Ikon, halvsøsteren til årets Dansk Derby vinder Master Kid, er IKKE drægtig med Binary File (Nureyev)

Amerikansk Grade 1 double til Godolphin og A.P. Indy
Music Note (A.P. Indy x Note Musicale e Sadler's Wells) gjorde sin 5. start i Coaching Club American Oaks(Gr.1) igår aftes på Benmont Park og vandt for 4. gang i træk, denne gang med 11 længder til staldkammerat Little Belle (A.P. Indy) på 2. pladsen, som var 6,75 længde før Flaming Slew (Slew City Slew).
Vinderen blev redet af Javier Castellano og trænes ligesom 2. hesten af Saeed bin Suroor.
Musicale er også mor til Musical Chimes (In Excess), der vandt fransk 1000 Guineas - Poule d'Essai des Pouliches(Gr.1) - i 2003 for træner Andre Fabre, efterfølgende blev Musical Chimes også Grade 1 vinder i Staterne.

13. juli
Curlin's Arc start på hold efter nederlag
Verdens højest handicappede hest led igår et nederlag i Man O'War Stakes(Gr.1) på Belmont Park, hesten der slog ham med hele 2 længder var Red Rocks (Galileo) og på 3. pladsen var Breeders' Cup Turf(Gr.1) 2004 vinderen Better Talk Now (Talkin Man), der var 0,5 længde efter Curlin (Smart Strike).
Red Rocks vandt Breedes' Cup Turf(Gr.1) i 2006 foran vallaken Better Talk Now.
Galileo-sønnens mormor er Heinz 57 Phoenix Stakes(Gr.1) vinderen Pharaoh's Delight (Fairy King), der er søster til Kateb (Pennine Walk).

Summer Mile Stks.(Gr.2), 4-Å&Æ, 1600m, lørdag 12. juli
Archipenko (Kingmambo) vandt med 0,75 længde før overraskelsen Barshiba (Barathea), der var hals før Cesare (Machiavellian).
Archipenko har stort potentiale som avlshingst. Hingsten er søn af Bound (Nijinsky), der var multiple Graded Stakes placeret og hun er helsøster til Numbered, halvsøster til Nureyev og Fairy Bridge (mor til Sadler's Wells og Fairy King).

Newmarket fredag 11. juli

Weatherbys Superlative Stakes(Gr.2), 2-årige, 1400m
Traditionally-sønnen Firth Of Fifth vandt med 1,25 længde foran Weald Park (Cozzene), der havde hals til Shaweel (Dansili), der var 1 længde før favoritten Grand Ducal (Danehill Dancer).

July Cup(Gr.1), 3-Å&Æ, 1200m
Favorit var Marchand d'Or (Marchand de Sable), der vandt med hoved før US Ranger (Danzig), der var 0,5 længde før 3. hesten War Artist (Orpen), som slog Astronomer Royal (Danzig) med hals. Kingsgate Native (Mujadil) var 5. 0,5 længde efter Astronomer Royal.

11. juli
Zulu Chief (Fusaichi Pegasus) vandt med 20 længder
Halvbroderen til Coolmore's Hawk Wing (Woodman) debuterede med en 3. plads den 17. april i Newmarket og startede først onsdag 9. juli igen, denne gang på Naas banen. Denne gang puveriserede han et felt på 16 heste og havde 20 længder ned til 2. hesten Truxton King (Clodovil), der bar 5 pund mindre (lærlinge lettelse).

Newmarket's July-Course torsdag

Bahrain Trophy(L), 2600m, afgjort i tæt finish mellem 4 heste
Walther Buick's talentfulde søn, William, slog Frankie Dettori, Alan Munro og Ted Durcan i en utrolig tæt afslutning, hvor de 4 første var i mål indenfor 0,5 længde (hals, hals, hals).
1. Donegal (Menifee) 2. Gravitation (Galileo) 3. Bourguereau (Alhaarth) 4. Unleashed (Storming Home)

July Stakes(Gr.2) 2-årige hingste & vallaker, 1200m
Classic Blade (Daggers Drawn) vandt med kort hoved før Sayif (Kheleyf), der havde yederligere 3 længder ned til favoritten Prolific (Compton Place).

Princess of Wales's Stakes(Gr.2) 3-årige og ældre, 2400m
Lucarno (Dynaformer) slog favoritten Papal Bull (Montjeu) med 1,75 længde, 1,75 længde efter fulgte 3. hesten Petara Bay (Peintre Celebre), som var feltets, på 6, mindst betroede hest. Anna Pavlova, der for 5 dage siden vandt Lancashire Oaks(Gr.2) sluttede sidst, 15 længder efter vinderen.

Newmarket's July-Course onsdag

Verdens næstdyreste åring nogensinde vandt sit maidenløb
Meydan City (Kingmambo) er kommet meget sent igang og debuterede først den 21. juni og sluttede 3., ligeledes i Newmarket, hvor han vandt onsdagens kvalitative maidenløb over 2000m med 0,75 længde før Woodcutter (Daylami), der havde 2,75 længde til 3. hesten, favoritten, King O'The Gypsies (Sadler's Wells).

Cherry Hinton Stakes(Gr.2) til outsider
Royal Applause-hoppen Please Sing vandt med 0,75 længde før Art Princess (Officer), der havde 1 længde til 3. hesten Ahla Wasahl (Dubai Destination). Favoritten Heart Shaped (Storm Cat) var 4., 2,5 længde efter vinderen og selv om Mrs Kipling (Exceed And Excell) sluttede sidst af de 8 deltagere var hun dog kun slået med 5 længder.

Falmouth Stakes(Gr.1) uden Darjina
Nahoodh (Clodovil) med Frankie Dettori up vandt med 1,75 længde før Infallible (Pivotal), der havde 0,75 længde til favoritten Heaven Sent (Pivotal), den tyske 1000 Guineas vinder Briseida (Pivotal) var 5., 6 længder efter vinderen. Finsceal Beo (Mr. Greeley) var yderligere en længde efter på 7. pladsen.

9. juli
Stor satsning af Stutteri Hjortebo, som køber ny Danehill avlshingst
Stutteri Hjortebo er stolte over at meddele, at vi har erhvervet den 4 årige hingst SIMBAD efter DANEHILL ud af Broodmare of the year nomineret NAPOLI (BAILLIMONT).
SIMBAD er opdrættet af Niarchos familien, i hvis farver han også løb. SIMBAD er vinder samt placeret i 7 ud af 9 starter i Frankrig, hvor han blandt andet besejrede de senere gruppeløbs vindere CHICHI CREASY og MAKAAN.
SIMBADS moder Napoli er vinder af 4 løb, hvoraf 3 er listed races. Samtidigt er hun helsøster til gruppe 3 løbs vinderen D'ARROS.
Hendes første 4 afkom er ALLE vindere inkl. DOMEDRIVER, champion miler i Frankrig og vinder af NetJets Breeders' Cup Mile Gr.1, Prix Daniel Wildenstein Gr.2, Prix du Chemin de Fer du Nord Gr.3 og Prix de Tourgeville L samt bl.a. placeret anden i Prix Fresnay le Buffard Jacques Le Marois Gr.1(2 gange). TAU CETI vinder af 5 løb inkl. Prix du Prince d'Orange Gr.3. FOREST RAIN vinder af 2 løb, mor til FREEDONIA vinder af 3 løb inkl. Prix de Pomone Gr.2, samt placeret anden i Classic Invitational Stakes Gr.1.
SIMBAD er fra samme familie som førende avlshingste EL GRAN SENOR, TRY MY
BEST, XAAR og lovende BLUE AIR FORCE.
Yderligere er SIMBAD nært beslægtet med den australske hingste sensation REDOUTE’S CHOICE (DANEHILL).
Købet af SIMBAD er formidlet af de samme kontakter som hjalp os finde ACADEMY AWARD, der i sin første årgang har haft stor succes med bl.a. 3 klassiske vindere.
ACADEMY AWARDs store succes har inspireret os til at købe en ny DANEHILL søn, eftersom han har en fantastisk gennemslagskraft på sine sønner, og afkommende typemæssigt passer godt til de skandinaviske baner. Endvidere har Danehill og hans sønner internationalt markeret sig som førende avlshingste. Moderlinjerne på SIMBAD og ACADEMY AWARD er dog så forskellige, at de vil supplere hinanden godt og give opdrættere flere
valgmuligheder.
Med indkøbet af SIMBAD fortsætter vi vores satsning på at udvide og udvikle skandinavisk avl og fortsætte med at producere vindere. SIMBAD vil være opstaldet på Stutteri Hjortebo.
SIMBAD er købt som et nyt og spændende supplement til stutteriets etablerede hingste Final Appearance, Cajun Cadet og Academy Award( De to sidstnævnte ejet i fællesskab med York Stutteri).

Med venlig hilsen
Stutteri Hjortebo

Newmarkets July Festival! - endnu et stort meeting starter i dag
Signatur løbet i dag vil være Gruppe 1 løbet Falmouth Stakes for 3-årige og ældre hopper over 1600m.
Forgrundsfigurene vil bl.a. være sidste års franske Guineas vinder Darjina (Zamindar) og vinderen af det irske & engelske ditto 2007 Finsceal Beo (Mr. Greely), der dog skuffede noget senest med en 9. plads i Pretty Polly Stakes(Gr.1), hvor hun menes at have slugt tungen som denne gang vil være bundet. Darjina er en tvivlsom starter, da hendes rejsetid til England over Kanalen blev forsinket med 10 timer ved færgen.
Der er flere interessante navne til start, hvor avlshingsten Pivotal (Polar Falcon) har 4 døtre til start, bl.a. vinderen af German 1000 Guineas(Gr.2), Brieseida, der er ud af Party Doll (Be My Guest). Halvsøsteren til Titus Livius (Machiavellian) vinder af Gr.2 & 3 som 2-årig og Gr.3 som 4-årig, kunne godt ligne en med gode muligheder for at forbedre sig yderligere, da hoppen kun har satartet den ene gang i år, den 1. juni, hvor hun overraskede til over 20-1 og vandt med 2,5 længde og yderligere 2 længder til 3. hesten i den tyske klassiker. Formen i det tyske 1000 Guineas har dog ikke været så god efterfølgende.
En anden 3-årig datter af Pivotal er dog noget mere betroet hos bookmakerne, det drejer sig om Infallible, der vandt Gr.3 på Newmarket som 2-årig og i år kun var slået med 1,25 længde af Natagora (Divine Light) i the 1000 Guineas Stakes(Gr.1) på Newmarket Racecourse. Hoppens sidste start var i Coronation Stks.(Gr.1) på Royal Ascot, hvor hoppen var 2. bag Lush Lashes (Galileo), dog slået med 3,25 længde.

Dagens andet store løb er de 2-årige hoppers Cherry Hinton Stks.(Gr.2), 1200m
Forhåndsfavorit er Lucky Leigh (Piccolo), der senest blot var slået med 0,75 længde af Langs Lash (Noverre) på 4. pladsen i Queen Mary Stks.(Gr.2). En anden interessant hest er Sangster Familiens Mrs. Kipling efter australiens Champion First Season Sire '07/'08, fartmaskinen Exceed And Excel (Danehill).
Næstfavorit i løbet er Heart Shaped (Storm Cat x Twenty Eight Carat e Alydar), der dog floppede totalt, som næstfavorit, senest som 14 af 17 til Langs Lash, hoppen er halvsøster gode A P Valentine (A. P. Indy), der er vinder af Champagne Stks.(Gr.1) foran Point Given (Thunder Gulch) og var 2. i Belmont Stks.(Gr.1) & Preakness Stks.(Gr.1) til Point Given. Sea Of Leaves (Stormy Atlantic) er ogå en hoppe fra USA med papirene i orden. Moderen er halvsøster til Aptitude (A. P. Indy), dobbelt Gruppe 1 vinder, der også var 2. til Fusaichi Pegasus (Mr. Prospector) i Kentucky Derby(Gr.1).

7. juli
Deutsches Derby(Gr.1) til Kamsin (Samum x Capitol e Winged Love)

6. juli
Sills Vincero (Priolo x Aegean Magic e Wolfhound)
Kusinen til Satanic var lørdag 2. i et 1000m maidenløb i Nottingham, slået med 1,5 længde af The Magic of Rio (Captain Rio x - fra samme familie som top sprinter Clantime), der her gjorde sin 5. start (5 1-1-2-1)

Lancashire Oaks(Gr.2), 3-Å&Æ hopper, ca. 2380m, Haydock - England
De delte favoritter, Anna Pavlova og Ezima var også 1. & 2. Danehill Dancer-hoppen Anna Pavlova kom med en 3. plads fra sidste uges Pretty Polly Stks.(Gr.1), hvor hun var slået med næsten 7 længder, men vandt nu med 3,25 længde før Sadler's Wells-datteren Ezima, der kom med en Listed sejr på Leopardstown den 28. maj i bagagen. På 3. pladsen 1,5 længde efter fulgte Queen of Naples (Singspiel), der kom med en 6. plads i Height of Fashion Stks.(L) den 21. maj, slået med over 9 længder.

Eclipse Stakes(Gr.1), 3-Å&Æ, 2000m, Sandown, England
Træner Henry Cecil's favorit, Phoenix Tower (Chester House) måtte bøje sig for en A. P. O'Brien trænet og et J. Murtagh mount. Mount Nelson (Rock of Gibraltar x Independence e Selkirk) vandt med en meget kort hoved og på 3. pladsen 1 længde efter fulgte Pipedreamer (Selkirk x Follow a Dream e Gone West), der havde hals til feltets eneste 3-åring Campologist (Kingmambo x Ring of Music e Sadler's Wells).
Mount Nelson var eneste Gruppe 1 vinder i feltet og den sejr lå tilbage i 2006, hvor han vandt Criterium International(Gr.1) foran Spirit One. Hingsten er fra samme familie som vinder af the Derby Reference Point (der vandt fra front med Steve Cauthen up) og kostede David Smith, Fru John Magnier og Michael Tabor gns. 320.000,- ca. kr. 3,9 mio.
Pipedreamer er første føl ud af en Gone West (Mr. Prospectorx Secretame e Secretariat) datter. Mormor er en Sadler's Wells helsøster til 2000 Guineas Stakes(Gr.1) vinder Entrepreneur.
Phoenix Tower har en del forskellige Black Type heste ned gennem sin afstamning, men det der bør lægges mærke til en krydset over Mr. Prospector, der ef far til Chester House og farfar til Zafonic. Selvom han endnu ikke har vundet på højeste niveau har han med de seneste 2 starter inden denne markeret sig godt, først fulgte Phoenix Tower Creachadoi til dørs i Lockinge Stakes(Gr.1) og siden Duke of Marmelade i Prince of Wales's Stks.(Gr.1).
Den kun 3-årige Campalogist kommer fra en en rigtig superfamilie, "this colt has a Stallions pedigree," ud af en 3/4 søster til Singspiel (In The Wings) og halvsøster til Rahy (Blushing Groom).
Reference Point's Derby Stakes i 1987

2. juli
Lennart Reuterskiold trænede Jagodin 3. i Hamburg-Dresden Pokal(L), 3200m
Limatus (Law Society) vandt løbet med 1,25 længde før Waldvogel (Polish Precedent), der havde yderligere 2 længder til Jagodin (Be My Guest). Zadounevees (Kaldounevees) var 0,75 længde efter Jagodin, dr havde 1,25 længde til sidste præmietager Dragon Fly (Acatenango). Waldvogel var i seneste start 2. i Gruppe 3.
Der var ca. 25.000 gode danske kroner til Jagodin.

Curlin (Smart Strike) stadig mod Arc'en
Hestens forbindelser var ovenud tilfredse med hestens arbejde på græs igår, et arbejde der var afgørende for hingstens videre vej til Paris.

af Silke
Stutteri Hjortebos opdræt gør det helt fantastisk
Jeg noterede mig en statistik på Bongoracing, med en lille efterkommentar, hvor Bongo Poulsen sædvanen tro skulle nævne en negativ holdning til øjeblikkets førende stutteri.
Stutteriets afkom har,iflg. Bongo's statistik, en gennemsnits indtjening på over 128.000,- nr. 2 på listen har en gennemsnits indtjening på lige over 83.000,-Selv hvis man trækker Master Kid's (Academy Award) flotte Derby sejr fra præmiesummen, men stadig regner Master Kid med, har stutteriets opdræt indløbet godt 83.000,-
Det går op og ned i galopsporten for fx opdrætterne og lige nu er det altså Stutteri Hjortebo der kan sole sig, men andre har også kunnet og kommer til det igen, Bongo!

Academy Award (Danehill) er øjeblikkets stjerne blandt avlshingstene
York Stutteri & Stutteri Hjortebo's satsning, er blevet belønnet og kommer til at være et stort aktiv for Skandinavisk galopsport i årene frem.

Peas And Carrot (Final Appearance) er Danmarks bedste opdræt
I flere år har Hovman (Kateb) været Danmarks bedste opdræt, men nu har Havreholm Stutteri's opdræt markeret sig som Hovman's overmand med et handicap på 94!

 

 

***********************************************************************************