I 2001 skrev Lawry Cables på sin hjemmeside, Lawrence C Cables – www.lcables.co.nz, disse 2 artikler 'Older Stallions' og 'Older Mares.'

Ældre hingste

En myte er , at det genetiske materiale hos en hingst ændres med alderen og at hingstens afkom ikke  er så gode som de var i hingstens ungdom. Faktum er at genetisk materiale ændres med alderen. Du er selv genetisk anderledes end du var i går. Du vil faktisk være en anden person, når du er færdig med at læse dette. Det der vil ske er, at i løbet af den næste halve time vil dine gener ændres ved mutation. Dette er et grundlæggende genetisk koncept, begreb. Mutation foregår konstant, over generationer og i det enkelte individ. Dette er grunden til vækst og aldring. Mutation er også årsag til evolution og hvorfor det kan have både sine fordele såvel som skadelige effekter.

Frem til 1980’erne var forandringen i DNA ukendt. Imidlertid er det noget, som konstant foregår. Fx et gen der forårsager én form for kræft, muterer relativt langsomt og viser sig først senere i livet. Alle gener har deres eget tempo, hvori de muteres, men er under indflydelse fra udefra kommende faktorer. Fx atombombningen af Hiroshima (et ekstremt ex).

I alle mennesker (dette gælder alt dyreliv) er hundreder af millioner af celler involveret, og de fleste vedbliver at dele sig, danne kilometervis af ny DNA, hver dag, livet igennem. Alle slags fejl opstår når dette materiale kopieres. Hvert kromosom har sin egen snor af DNA, som bliver kortere med alderen. Steve Jones (Galton Laboratory) sammenligner dette med fotokopiering, en smule kilde mistes ved hver kopiering, indtil den oprindelige besked forsvinder. Denne proces optræder også i mitochondrie (cellernes kraftværk), som bliver fyldt med fejl, som ældnings processen optræder. Døden indtræder når den genetiske  besked ikke længere giver mening.

De fleste ovenover beskrevne mutationer, er kendt som somatiske mutationer og deres skæbne er at forsvinde når cellen i hvem de optræder eller dens ejer dør. Mutationer har kun en genetisk konsekvens, hvis mutation optræder i en spiredygtig celle således den har en chance for at blive nedarvet. Der er viden om en kompleks serie af mutation reparations mekanismer i sædlegme-celler og andre celler der kan reparere skader i DNA. Disse reparations mekanismer er ekstremt effektive og kan reparere mere end 95% af alle mutationer, før de videregives.

Selvom det ovenover nævne er korrekt giver det indtryk af at dette er en almindelig hændelse og være af betydning for opdrættere. Således er det ikke. Set fra en opdrætters side, som en generel regel, kan denne bedst ignorere mutation og der er ikke nogen ulempe at se ved brug af ældre hingste.

Du kan til fordel bruge dette, da mange ældre hingste står til en reduceret bedæknings afgift og der er ikke nogen kendt grund til at afkommet vil være af ringere kvalitet end da hingsten var yngre. Hopper kan have mere opslidte af deres anstrengelser, som mødre og der er visse ufordelagtigheder ved avl på ældre hopper. De kan være mindre gode til at mødre føllet, både før og efter foling.

Jeg var så heldig at have modtaget et meget detaljeret e-mail fra Ernest Bailey, Ph.D. Department of Veterinary Science M.H. Gluck Equine Center, om dette emne. Vær opmærksom på at dette blot var en privat e-mail og ikke ment som en afhandling, men den indeholder nok information til at demonstrere, at ældre hingste kan repræsenter en stor værdi for opdrættere.

1. Ja, DNA ændrer sig. Selv enæggede tvillinger er ikke identiske, fordi mutationer optræder selvstændigt og spontant og dette gør dem forskellige i DNA-følgen. De vil dog være utroligt svære at finde blandt de mere end 3 mia. base par, som udgør genomet (indholdet af kromosomer i en kønscelle).

1. Hvis DNA ikke ændrede sig, kunne vi ikke have en genetisk variation at vælge imellem. Naturligvis forekommer ændringer. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg har set bort fra dette i min forrige e-mail til dig. – Spørgsmålene er, hvad er mutations raten og hvilken effekt har mutationerne?

1. Stråling og kemiske mutagener kan øge raten dramatisk. Dette er dog ikke normalt.

1. Der er DNA reparations enzymer der konstant analyserer rækken af DNA og reparerer defekter når de optræder. Forskellen i mutations raten hos mitochondrie, som du refererer til, relaterer til nøjagtigheden af polymerasen (et enzym der katalyserer), som replicerer DNA. Det gør simpelthen ikke så godt et job som nukleær polymerasen. Følgelig er mutations raten hos mitochondriel DNA højere end for genomisk DNA. Heldigvis, er næsten alle gener der er ansvarlige funktionen og strukturen af mitochondriel DNA produktet af nukleære gener.

1. Nogen  cancer, som du har beskrevet, er et produkt af en defekt i DNA reparations enzymerne.

1. Der er ca. 3 mia. base par i  genomet. De fleste er ikke kodet til gener og er derfor irrelevante. Desuden er DNA koden således at de fleste base forandringer ikke resulterer i en amino syre forandring. Ydermere, har mange forandringer i amino syrer ingen betydning for funktionen af genet.

Så…hvad er mutations raten?

Dit argument antyder at mutationer er meget, meget almindelige. Hvorfor er det så, at arten ikke degenererer over nogen tid? Efter hvert år, hver generation, ville der akkumulere så mange gen defekter, at det vil resultere i artens kollaps.

At dette ikke sker antyder en interaktion mellem mutations raten og selektions raten, således at celler med defekte gener ikke er levedygtige. Endvidere, de gener, som gør cellen levedygtig gør også vævet og dyret levedygtigt. Selektion kan ske på alle plan i organismen.

En anden observation:

Vi ved at ældre kvinder har større risiko for at føde børn med kromosom defekter, som fx Downs Syndrom. Det tænkes at være et produkt af æg dannelsen. Æggene udvikles gennem puberteten og sidder frem til modning. I den mellemliggende tid kan der ske tilfældige mutations begivenheder, som ikke har indflydelse på udviklingen af kim cellen men har indflydelse på anvendeligheden af det resulterende afkom. – Den samme effekt er ikke set hos mænd. Måske fordi den selektive proces i den mandlige  forplantnings kanal, er betydeligt større. Sæd er udviklet det reproduktive liv igennem, hos mænd. Celler, som er genetisk defekte, vil ikke overleve.

Du har konstrueret nogle logiske argumenter. Jeg tror dog ikke de vil bestå matematisk…mutations rate vs. størrelsen af genomet vs. antallet af kodede gener i genomet vs. selektionen af levedygtige celler.

Vi har ikke observeret en nedgang i kvaliteten af afkom fra en han (hingst) med tiden.

Der er ikke basis for at antyde, at kvaliteten af et individ vil være ringere fra en ældre han end fra en yngre han. Hvis DNA i en han degenererede på en sådan måde, skulle det degenerere i hele arten på samme tid og med samme hastighed (rate).

Modvægten må være selektion. 

Ældre hopper

Disse må være nær toppen i enhver fravælgelses liste. Som de ældes vil hopper tage skade i deres reproduktive systemer og vil have tendens til at producere mindre ønskelige afkom med alderen. De kan simpelthen ikke udføre de mødrene opgaver på samme niveau, som da de var i deres bedste alder. Dette er mere på grund af deres fysiologiske evner frem for genetiske evner, selvom det sidste også kan have betydning, i nogle tilfælde. Alle hopper er forskellige og nogle vil stadig være gode mødre i en høj alder.

Hvis en hoppe har haft håre graviditeter, vil hun, generelt, have tendenser til at producere ringere afkom som hun ældes, pga. de skader der er tilkommet hendes indre og det tidlige foster væv. Føllet får simpelthen ikke chancen for at udvikle sit fulde potentiale. Noget lignende sker i mennesker, når en moder ryger og drikker gennem en graviditet. Nogle afkom vil ikke få nogen skadelig effekt, men hvis der opstår problemer vil det hælde til at ske med dårlige mødre. Børnene vil være født med en ringere chance.

Set fra en opdrættets synspunkt vil det sandsynligvis være en fordel for fremtidige afkom, at give en hoppe et år fri i ny og næ. Det giver hoppen en chance for, at restituere sig. Som opdrættere, har vi en tendens til at være hårde ved hopper og et år fri nu og igen, vil sikkert kun være en fordel.

En liste over føl født af hopper, der det forgangene år var golde, er imponerende:

Hyperion, Man O’War, Vaguely Noble, Halo, In Reality, Nureyev og Native Dancer er bare nogle af dem.

En liste over første føl er også imponerende:

Carbine, Stockwell, Mahmoud, Alleged, Seattle Slew, Dahlia og Northern Dancer.

Hvis du har en kopi af Ulbrichs Peerage, vil du finde flere.

Gruppe 1løbs vindere i Australien i 1999-2000 der enten var første føl eller født af hopper der det forgangne år var golde, inkluderer:
Akhenaton, Allez Suez, Blackfriars, Bonanova, Fairway, Georgie Boy, Grand Echezeaux, Intergaze, Northern Drake, Redoubte’s Choise, Reenact, Tributes, Umrum og Yippyio.

Det vil sige, ud af 49 Gr. 1 vindere, var 14 eller 28% enten første føl eller post gold år føl. Ekskluderet er nogle stykker vis moder var i fol det forgangne år, men enten aborterede eller føllet døde. Freemason (hoppen døde), Pins (hoppen aborterede), Sunline (hoppen døde) og Voile D’Or (hoppen døde). Hvis disse tages med er vi oppe på 32,5% Gr. 1 løbs vindere ud af hvilede hopper.

Samme kategori Gr. 1 løbs vindere i New Zealand, 1999-2000.

Able Master, Ad Alta, Buzz Lightyear, Cannsea, Fritz og Rebel.

Hvilket vil sige, ud af 19 Gr. 1 vindere, var 6 eller 31% enten første føl eller post gold år føl. Ikke inkluderet er Cent Home (hoppen aborterede) og Little Jamie (hoppen døde). Medtages disse, stiger procentsatsen til 37%.

Listerne er ikke komplette, men her er nogle store navne, som enten er post gold år føl eller første føl. Hvis du abonnerer på et hvilket som helst fuldblods avls magasin, som giver detaljer på avls historien hos stakes vinderes familier, vil du bemærke at et stort antal af disse enten er post gold år eller første føl. Ofte vil du se at 30-40% af SW tilhører denne kategori. Jeg tvivler meget på, at dette reflekterer den generelle hestepopulation.

Du vil af personlig erfaring vide, hvorvidt hoppen stadig har gode moder evner og gør sit føl godt. Afkom fra gamle hopper vil ofte være en større skuffelse end deres ældre søskende, som væddeløbere, men kan vise sig lige så gode i avlsboksen. Generne er der stadig, men føllene har simpelthen ikke fået muligheden for at udvikle deres fulde potentiale, pga. miljømæssige faktorer.

Med en hvilken som helst hoppe du vil avle på, gælder det om og gøre det på den gode moder. Disse er dem der malker godt og gør deres føl godt. Dette optræder i familier og mtDNA (mitochondriel DNA) spiller en rolle, da har indflydelse på mælkeproduktionen. Du kan tilgives en hoppes løbs resultater, hvis hun repræsenterer en god, solid, hoppelinie og er en god moder. Mange købere vil ikke tage tid til at finde ud af, hvorvidt moderen til en åring, de har intention om at købe, var en god moder, men det er en faktor som bør stå højt på listen over forhold at vide om enhver åring.

Her gengivet på dansk, let redigeret, af Silke 14.01.2003