Den 16. november 2001, skrev Howard Wright, efter et veterinært seminar, en artikel i Racing Post under overskriften ”Most fractures in Flat runners sustained during training.” Den vil jeg her gengive, på dansk.

Flest frakturer hos fladløbs væddeløbere opstår under træning
 
”Et nyt studie har afsløret at risikoen for at en fladløbs væddeløber pådrager sig en fraktur, er én ud af 100 om måneden og at 80 procent af alle frakturer pådrages udenfor løbene.
Kristin Verheyen og James Wood, fra Animal Health Trust (Dyrenes Beskyttelse), har udført studiet over 2 væddeløbssæsoner. Det involverede overvågningen af alle detaljer vedrørende baggrunden og rutinen for 1.184 væddeløbsheste i træning, fordelt i 13 træningsstalde rundt i Storbritannien.
En af de vigtigste ting man fandt var, sagde Verheyen ved gårdsdagens seminar i Cheltenham, at mere end halvdelen af de diagnosticerede skader var stressfrakturer.
”Knogle er en dynamisk struktur der hele tiden tilpasser sig det stress der pålægges det,” sagde hun, ”og denne type skader indikerer en manglende evne til at tilpasse sig succesfuldt.”
” Dette kan reflektere brugen af upassende træningsprogrammer og træningsunderlag.”
”Variationen i frakturernes hyppighed mellem staldene, kan skyldes trænernes variation af trænings skemaer ligesom intensiteten og valgt, eller tilgængeligt, træningsunderlag til arbejde.”
Verheyen sagde at de fulde statistiske analyser endnu ikke var komplette, da resultaterne fra yderligere 5 stalde endnu skulle efterprøves.
Data omkring andre skader, bl.a. sore shins (ømme skinneben) og sene skader, er blevet indsamlet under studiet og vil blive nærmere undersøgt, endvidere sagde hun der var en tydelig nødvendighed for at undersøge frakturer og andre seriøse skader hos forhindringsheste.
Verheyen og Wood har også været involveret i et projekt ledt af Joanna Price, fra The Royal Veterinary College, som kan føre til en videre granskning af trænings programmer. Doktor Price har arbejdet på at udvikle en ’knogle-markør,’ som kan måles i blodprøver, for at studere knogle-celle aktivitet under træning.
Hun tilføjede: ”Mere afbalanceret træning, med mere vægt på arbejde (i stedet for cantring), lader til at inducere en mere konsistent nedgang i knogleomsætningen og hang sammen med færre tabte træningsdage, pga. ortopædiske problemer, og færre tilfælde af frakturer.”

Oversat og redigeret af  S. Egel Pieterse