Tidernes Største

Indenfor de 100 største væddeløbsprofiler i England, fra begyndelsen til i dag, hvem er så Den Største?

  Dette satte avisen ’Racing Post’ sig for at få afklaret i ’100 Racing Greats.’ I løbet af januar og februar 2004 blev 100 navne offentliggjort, deres mange meritter omtalt, blandt disse var navne på ejere, opdrættere, trænere, jockeyer, staldpersonale, veterinærer, og mange, mange, andre værdige. Lige fra den 12. Earl of Derby (husker i ham??) over Jenny Pitman (”the Queen of Aintree”) til en af det nye årtusindes første store navne, Lanfranco Dettori. For alle navnene var der lagt et CV ud, som begrundede hvorfor netop denne var den største.
   Det var ikke en afstemning, der skulle afgøres af journalister, trænere eller andre eksperter. Det var læsere af avisen og  besøgende på dens hjemmeside på internettet der via telefon eller elektronisk post, skulle stemme. Der kunne kun stemmes en gang pr. tlf. nr. eller elektroniske post adresse (ja, det kan lade sig gøre at registrere disse).

Det blev: Michael Vincent O’Brien

Inden afstemningen, skrev Toni O’Hehir om ham (let redigeret):
 ”Hans trænings karriere spandt over 51 år. Lige fra hans første vinder, Overplay i Limerick den 20. maj 1943, frem til hans sidste, Mysterious Ways på Curragh den 17. september 1994. Opnåede Vincent O’Brien mere end nok til at optræde på enhver liste over hestevæddeløbssportens største. Hans succes på det højeste plan, det være sig i forhindringssporten  eller i fladløbssporten, giver ham en enestående berettigelse til den øverste plads på skamlen.  
        
   O’Brien, som først mærkede succesens højder i forhindringssporten, forbedrede senere disse bedrifter ved at feje alt foran ham til side på fladløbsbanen. For at sige det enkelt og klart, der var ingen der gjorde det bedre. Med hans første starter i England, Cottage Rake, vandt han Cheltenham Gold Cup (Englands største aldersvægt løb over forhindringer (steeplechase), Grand National er et handicap). Cottage Rake vandt et hat trick af Gold Cups. Hatton’s Grace gjorde det samme i Champion Hurdle (et af Englands største hurdleløb, også et aldersvægt løb), i 1953 tilføjede Knock Hard endnu et Gold Cup, det fjerde.

   Disse storløbssucceser fortæller bare en lille del af M. V. O’Briens Cheltenham Festival (det største meeting i forhindringssport, det kan sidestilles med fladløbenes Royal Ascot meeting) bedrifter og kun en flig af hans præstationer. Totalt blev det til 23 Festival (Cheltenham) vindere blandt disse en utrolig rekord i Gloucestershire Hurdle (nu, Supreme Novices Hurdle) hele 10 gange blev det vundet.

   Hans bedrift med at træne 3 på hinanden følgende Grand National vinder på Aintree, nemlig Early Mist, Royal Tan og Qare Times, fra 1953 – 1955 pryder hans hat (han går nemlig med hat, ikke sixpence). Beviset på at O’Brien, som havde rejst sig i County Cork før han flyttede til Ballydoyle, trænings etablissementet der blev synonymt med hans navn, var et exceptionelt talent.

   Allerede midt i 1950’erne, havde han ’røvet’ nok høj profil løb, i både England og Irland, til at garantere ham en plads i væddeløbssportens historiebøger. Legenden O’Brien var dog endnu blot på vuggestadiet.

   Spil havde spillet en rolle i hans unge dage, men præmiepengene havde været minimale sammenlignet med vore dages og fladbanen syntes tillokkende, ligesom de finansielle sidegevinster lovede mere. Plads forhindrer at fortælle om O’Briens resultater på fladløbsbanen, i detaljer. Her er dog en lille hurtig panorering over nogle af dem, for at huske for nogle og for at informere yngre generationer.

   Ballymoss, i 1957 2. i the Derby og vinder af St. Leger og Irsk Derby, var hans første store på fladbane. Da denne var fire var han endnu bedre, han vandt Coronation Cup, Eclipse Stakes, King George VI and Queen Elizabeth Stakes og det første af M. V. O’Briens 3 Prix de l’Arc de Triompher. Ligeledes i 1958 vand O’Brien Ascot Gold Cup, Goodwood Cup og Ebor Cup med Gladness.

   Den sirlige træner, som 13 gange var Champion i Irland og 4 gange i England (2 gange på flad bane og 2 gange over forhindringer), var kommet godt i gang på flad bane og de hæderfulde dage var blot startet.
   Han sluttede sin karriere med at have vundet 15 Britiske klassikere inkl. 6 Derbys, 26 Irske klassikere, 3 Prix de l’Arc de Triomphe, en Washington International, en Breeder’s Cup Mile, 25 Royal Ascot løb (6 i 1975) og omtrent hvert eneste større Gruppeløb på disse øer (mange af dem flere gange inkl. Irlands National Stks. 15 gange, femten!, og Dewhurst Stks. i Newmarket 7 gange).

   Han trænede Champions i alle aldre og på alle distancer. Nogle af de store navne er Triple Crown vinderen Nijinsky, Sir Ivor, The Minstrel, Roberto og Alleged.

   O’Briens betydning er stadig en stor del af det andet Ballydoyle, med så mange af hingstene værende sønner og sønnesønner af heste han trænede. Den rolle han har spillet i at gøre Coolmore Stud til den gigant succes, det er i dag må ikke undervurderes. Hans evner guidede utallige klasseheste frem til deres ultimative rolle som avlshingste, ikke mindst den enestående Sadler’s Wells, hvis søn El Prado, Champion hingst i USA 2002,  var en Gruppe 1 vindene 2-åring for O’Brien i 1991.

   Blandt de utallige trænere, jockeyer og staldpersonale, som gjorde tjeneste på Ballydoyle er den realitet at de arbejdede med en ægte stor altid blevet anerkendt. Bare at have været der, er signifikant på deres CV.

   O’Brien, selvudslettende i offentligheden men privat med en stållignende ære, ville altid have haft succes med at være en del af dusinet i toppen. Hans krav på tronen er ufornægteligt. Ingen af hans rivaler har opnået så vidt favnende succes på topplan over en så lang periode.

   På alle måder, var han en mand af alle årstider. Hvis dette var et løb, ville hans form bestå enhver granskning. Der er ingen huller i hans CV, ingen tvivl om hvorvidt kvantitet over kvalitet, ikke noget spørgsmål om personlighed sætte sig ud over bedrifter og ingen brug for spørgsmål vedrørende forbedret form, hvis han vinder.

  Nogle såkaldt sikre bliver slået. M. V. O’Brien skulle ikke blive en af dem.”

   Her er en liste over top 12

1. Vincent O’Brien
2. Lester Piggot
3. Sheikh Mohammed
4. Tony McCoy
5. Fred Archer
6. Martin Pipe
7. Sir Gordon Richards
8. Admiral Rous
9. Fred Winther
10. Queen Mother
11. Phil Bull
12. Frankie Dettori

    -------------------------------------------------------

   Efter afstemnings resultatet var offentliggjort blev der i Racing Post bl.a. skrevet (artiklen er redigeret en del og noget er udeladt):

Vincent O’Brien er tidernes nr. 1

Selv fra den anden side af jorden, var Vincent O’Briens sindsbevægelse åbenbar. Fra Perth i Australien kom en ægte, hjertefølt påskønnelse.

   ”Dette er stort for mig.” Sagde  han. ”Det er kommet som en overraskelse og er en kolossal ære. Jeg kan ikke tro det. Jeg er virkelig rørt, specielt fordi det var en læser afstemning pr. tlf. Det er som at vinde et par Derbys.”

”Vi fulgte ’100 Racing Greats’ her i Australien med stor interesse og jeg vil gerne takke alle der stemte på mig. Det er en stor ære.”

   Selv på en liste med giganter i sporten som, Lester Piggot, Sheik Mohammed, Tony McCoy, Frankie Dettori o.a.  Var O’Briens sejr ganske stor.

   Racing Posts læsere genkendte en usædvanlig én da de blev præsenteret for argumenterne og stemte derefter.

   Fru O’Brien, Jaqueline, sagde bl.a. ”Vincent er ved rigtig godt mod. For ham er det her som at vinde et Derby eller endnu bedre. Det ville give enhver et løft.”

   Nu tilbringer den 85årige O’Brien sin pension med sin kone, mellem hjemmene i Tipperary (Irland) og Australien krydret med ophold i London ved højdepunkterne i væddeløbssæsonen.

   Mens bedrifterne er opretholdt på Ballydoyle, gennem hans navnebror Aidan O’Brien, har mange af de Champions han trænede udgjort hjørnestenene på Coolmore Stud, imperiet der er blevet så excellent ledet af hans svigersøn John  Magnier.

   Jaqueline O’Brien sagde endvidere, ”Jeg er Australier, men Vincent ville ikke hertil i alle de 40nogen år vi har været gift, fordi, sagde han, det var for langt at rejse og ikke særlig interessant. Da han så endelig kom første gang, da han havde trukket sig tilbage, blev han smittet af klimaet og det var svært at få ham tilbage! Han elsker det her.”
”Da han trænede var der ikke den forbindelse mellem England, Irland og Australien der er nu. John (Magnier) var lige begyndt at sende hingste hertil og løbene var ikke af så høj klasse som de er nu., så Vincent var ikke synderlig interesseret. Vi tog til Amerika eller et andet sted, hvor vi havde ejere.”

   Adspurgt, om hvad han (O’Brien) mente der var hans største bedrifter, svarede han. ”At træne de heste der gik videre og blev top hingste  og fik indflydelse på hele fuldblods industrien. Jeg har stor glæde af at følge afkom fra  heste der engang var i min varetægt.”
”At vinde 3 Gran Nationals i træk (Early Mist, Royal Tan og Quare Times fra 1953 – 1955), krævede en del held, taget i betragtning at banen var endnu vanskeligere i 1950’erne end nu.”
”En af de bedste ting der er sket i mit liv var da Racing Post valgte mig, som den bedste træner i det 20’ende århundrede, både for fladløb og under National Hunt regler (forhindringsløb).

   Tillykke Michael Vincent O’Brien, en ægte legende af vores tid, af al tid.